Bibelen

Det nye testamente

5. Brevet til hebræerne

Det 5te kapitel

5. Kristus, ypperstepræsten

1 Enhver ypperstepræst nemlig, som er tagen af mennesker, beskikkes for mennesker i forholdet til Gud, forat han skal frembære baade gaver og slagtofre for synder,

2 og kan være medlidende mod de uvidende og vildfarende, da han og selv er omgiven med skrøbelighed;

3 og for dennes skyld maa han frembære offer for synder, som for folket saa og for sig selv;

4 og ingen tager sig selv den ære, men den, som er kaldet af Gud, som og Aron var.

5 Saaledes har Kristus ikke heller selv tillagt sig den ære, at blive ypperstepræst, men han, som sagde til ham: Du er min Søn, jeg fødte dig idag!

6 ligesom han og siger et andet sted: Du er præst evindelig efter Melkisedeks orden.

7 Han, som i sit kjøds dage med stærkt raad og taarer frembar bønner og ydmyge begjæringer til ham, som kunde frelse ham fra død, og blev bønhørt for sin fromhed;

8 og skjøndt han var Søn, lærte han lydighed af hvad han led;

9 og fuldendt blev han aarsag til evig frelse for dem, som lyde ham,

10 kaldet af Gud til ypperstepræst efter Melkisedeks orden.

11 Herom have vi meget at sige, som er vanskeligt at forklare, fordi i ere blevne sløve til at høre;

12 thi skjøndt i efter tiden burde være lærere, har i atter nødig, at man lærer eder, hvad der er begyndelsesgrundene i Guds Ord, og i ere blevne saadanne, som trænge til mælk og ikke til haard kost;

13 thi enhver som faaer mælk, er uerfaren i retfærdigheds Ord, thi han er et barn;

14 men haard kost er for de fuldkomne, som ved erfaring har øvet sands til at skjelne baade godt og ondt.