Bibelen

Det nye testamente

5. Brevet til hebræerne

Det 6te kapitel

6. formaning til bestandighed i tro og taalmodighed

1 Lad os derfor forbigaa begyndelseslæren om Kristus og stride frem til det fuldkomnere, at vi ikke atter lægge grundvolden om omvendelse fra døde gjerninger og om tro paa Gud,

2 og læren om daab og haandspaalæggelse, om dødes opstandelse og evig dom;

3 og det ville vi gjøre, om Gud vil.

4 Det er nemlig umuligt, at de, som engang ere blevne oplyste og have smagt den himmelske gave og ere blevne delagtige i den Helligaand,

5 og have smagt Guds gode Ord og den tilkommende verdens kræfter,

6 og falde fra, atter kunne fornyes til omvendelse, da de for sig selv atter korsfæste og bespotte Guds Søn.

7 Thi jorden, som drikker den ofte paa den faldende regn og bærer væxter, tjenlig for dem, som dyrke den, saaer velsignelse af Gud;

8 men naar den bærer torne og tidsler, er den ubrugbar og forbandelsen nær, og enden med den er at brændes. -

9 Men med hensyn til eder, kjære, ere vi overbeviste om det bedste og det, som bringer frelse, skjøndt vi tale saaledes;

10 thi Gud er ikke uretfærdig, saa han glemme eders gjerning og den kjærlighedens møje, som i viste mod hans børn, idet i have tjent og tjene de hellige.

11 Men vi ønske, at enhver af eder maa vise den samme iver til fuld befæstelse i haabet indtil enden;

12 at i ikke blive sløve, men efterligne dem, som ved tro og taalmodighed arvede forjættelserne;

13 thi da Gud gav Abraham forjættelserne, svor han ved sig selv, da han ikke havde nogen større at sværge ved,

14 og sagde: sandelig, jeg vil rigelig velsigne dig og rigelig formere dig!

15 og da han saaledes havde ventet taalmodig, fik han forjættelsen.

16 Menneskene sværge jo ved en større, og for dem er eden en ende paa at indsigelse til bekræftelse.

17 Da Gud derfor end mere vilde vise forjættelsens arvinger sit raads uforanderlighed, fremtraadte han som mellemmand med en ed,

18 forat vi ved to uforanderlige kjendsgjerninger, efter hvilke det var umuligt, at Gud skulde lyve, skulde have en stærk trøst, naar vi ty til at holde fast ved det tilbudte haab,

19 hvilket vi har som sjælens trygge og faste anker, som naaer indenfor forhænget,

20 hvor Jesus, som efter Melkisedeks orden er bleven ypperstepræst til evig tid, som forløber gik ind for os.

Brevet til Hebræerne
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13