Bibelen

Det nye testamente

5. Brevet til hebræerne

Det 9de kapitel

9. Den gamle pagts ufoldkomne Gudstjeneste i sammenligning med den nye

1 Vel havde ogsaa det første tabernakel anordninger for Gudstjenesten og en jordisk helligdom;

2 der var nemlig indrettet et forreste tabernakel, hvori lysestagen er og bordet og fremstillingen af brødene, hvilket kaldes det hellige.

3 Men bag det andet forhæng er det tabernakel, som kaldes det allerhelligste,

4 med det gyldne røgelsekar og pagtens ark, der overalt er beklædt med Guld, hvori guldkrukken er med manna og Arons blomstrende stav og pagtens tavler;

5 men over den er herlighedens tabernakel, som overskygge naadestolen; hvorom der nu ikke er lejlighed til at tale enkeltvis. -

6 Da det nu saaledes var indrettet, gaa præsterne altid ind i det forreste tabernakel, naar de forrette tjenesten;

7 men i det andet gaaer ypperstepræsten alene ind eengang om aaret, ikke uden blod, som han ofrer for sig selv og for folkets forseelser;

8 hvorved den Helligånd giver tilkjende, at vejen til helligdommen endnu ikke er aabnet, saalænge det forreste tabernakel har sin plads,

9 hvilket er et sindbillede indtil den nærværende tid,i hvilken endnu baade gaver og slagtofre bringes, som ikke formaa efter samvittigheden at gjøre ham, som forretter tjenesten, fuldkommen,

10 men alene ere paalagte ved siden af mad og drikke og de forskjellige renselser og kjødelige anordninger, indtil forbedringens tid.

11 Men da Kristus kom, som ypperstepræst for de vordende goder, gik han gjennem et større og fuldkomnere tabernakel, som ikke er gjort med hænder, det er, som ikke er af denne skabning,

12 hverken ved blod af bukke eller kalve med ved sit eget blod, eengang for alle ind i helligdommen og fandt en evig gjenløsning.

13 Thi dersom blodet af oxer og bukke og asken af kvien, som stænkes paa de urene, helliger til kjødets renhed,

14 hvormeget mere vil da ikke Kristi blod, han, som i kraft af en evig Aand bragte sig selv som et lydeløst offer for Gud, rense vores samvittighed fra døde gjerninger til at tjene den levende Gud.

10. Betydningen af Kristi død

15 Og derfor er han en ny pagts mægler, forat de kaldede, da der er skeet en død til forløsning for overtrædelserne i den første pagt, kunde faa forjættelsen om den evige arv;

16 thi hvor der er et testament, der bliver hans død, som har gjort testamentet, en nødvendighed;

17 thi et testamente bliver først gyldigt efter de døde, eftersom det endnu ikke har kraft, naar han lever, som har gjort det.

18 Derfor blev det første ikke heller indviet uden blod.

19 Thi efterat hvert bud i loven var forkyndt hele folket af Mose, tog han blodet af kalve og bukke, tilligemed vand og purpurfarvet uld og isop og bestænkede baade bogen selv og hele folket,

20 og sagde: Det er den pagts blod, som Gud har befalet til eder;

21 men han bestænkede ogsaa iligemaade tabernaklet og redskaberne til tjenesten med blodet;

22 og næsten alt bliver efter loven renset i blod, og uden blods udgydelse skeer ikke forladelse.

23 Det var derfor en nødvendighed, at afbildningerne af de himmelske ting bleve rensede herved, men de himmelske ting selv ved bedre ofre end disse.

24 Thi Kristus gik ikke ind i en helligdom, som er gjort med hænder, en afbildning af den sande, men i selve himmelen til nu at aabenbares for Guds aasyn for vor skyld;

25 ikke heller at han flere gange skulde ofre sig selv, ligesom ypperstepræsten hvert aar gaaer ind i helligdommen med fremmed blod;

26 ellers maatte han mange gange have lidt fra verdens skabelse, men nu er han eengang ved tidernes ende aabenbaret til at afskaffe synden ved sit offer;

27 og ligesom det er beskikket menneskene eengang at dø, og derefter dommen,

28 saaledes er og Kristus eengang ofret til at borttage manges synder; anden gang skal han uden synd sees af dem, som vente ham til frelse.