Bibelen

Det nye testamente

1. Jakobs almindelige brev

Det 1ste kapitel

1. Om kristnes forhold i trængsler

1 Jakob, Guds og Herrens, Jesu Kristi, tjener, hilser de tolv stammer i adspredelsen.

2 Mine brødre, agter det for en hel glæde, naar i falde i adskillige fristelser,

3 da i vide, at eders tros prøvelse virker standhaftighed;

4 men standhaftigheden frembringer fuldkommen gjerning, forat i kunne være fuldkomne og lydesløse og ikke staa tilbage i noget.

5 Men dersom nogen af eder staaer tilbage i visdom, bede han til Gud, som giver alle gjerne og uden bebrejdelse, og den vil blive givet ham.

6 Men man maa bede i tro uden tvivlsmaal; thi den, som tvivler, ligner havets bølge, der drives og kastes af vinden;

7 thi et saadant menneske maa ikke tro, at han vil faa noget af Herren;

8 han er en tvesindet mand, ustadig i alle sine veje.

9 Den broder, som er ringe, rose sig af sin højhed,

10 den rige af sin ringhed, for han skal forgaa som græssets blomst.

11 Thi solen stod op med hede og sved græsset, dets blomst faldt af, og det skjønne syn forgik. Saaledes skal og den rige visne paa sine veje.

2. Om fristelser. Om vreden

12 Livsalig den mand, som staaer fast i fristelse; thi naar han er prøvet, skal han faa livets krone, som Herren har lovet dem, som elske ham.

13 Ingen maa sige, naar han fristes: Jeg fristes af Gud; thi Gud er ufristelig af det onde, men selv frister han ikke nogen;

14 men hver fristes, naar han drages og lokkes af sin egen begjærlighed;

15 naar begjærligheden derpaa har undfanget, føde den synd, men naar synden er fuldkommet, føder den død. -

16 Farer ikke vild, mine kjære brødre!

17 hver god givnig og hver fuldkommen gave er ovenfra og kommer ned fra lysenes Fader, hos hvem der ikke er forandring eller skygge af omskiftelse.

18 Efter sit raad fødte han os ved sandheds Ord, til at vi skulde være en førstegrøde af hans skabninger.

19 Derfor, mine kjære brødre, være hvert menneske svar til at høre, sen til at tale, sen til vrede!

20 thi mands vrede virker ikke, hvad der er retfærdigt for Gud.

3. Om Ordet. Omm den rette Gudsdyrkelse

21 Aflægger derfor al urenhed og ondskabs overflod, og modtager i sagtmodighed det indplantede Ord, som kan frelse eders sjæle;

22 men bliver Ordets øvere, ikke blot dets hørere, hvormed i bedrage eder selv;

23 thi dersom nogen er Ordets hører og ikke dets øver, ligner en saadan en mand, som betragter sit legemlige ansigt i et spejl;

24 thi han betragtede sig selv og gik bort, og glemte strax, hvordan han var.

25 Men den, som skuer ind i frihedens fuldkomne lov og bliver ved dermed, han er ikke bleven en glemsom tilhører, men en øver af gjerninger; denne skal blive salig i sin gjerning.

26 Naar nogen blandt eder synes, han er en Gudsdyrker, og han ikke tøjler sin tunge, men bedrager sit hjærte, hans Gudsdyrkelse er forfængelig.

27 En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er denne, at besøge faderløse og enker i deres trængsel, og holde sig selv ubesmittet af verden.

Jakobs Brev
1 2 3 4 5