Bibelen

Det nye testamente

2. Peders første almindelige brev

Det 2det kapitel

1 Aflægger derfor al ondskab og al svig og hykleri og misundelse og al slags ond omtale,

2 og higer som nyfødte børn efter Ordets uforfalskede mælk, forat i kunne voxe ved den,

3 dersom i ellers har smagt, at Herren er god.

4 Som i ere paa vejen til ham, en levende sten, der vel er vraget af mennesker, men udvalgt, kostbar hos Gud,

5 saa lader eder ogsaa selv som levende stene opbygge til et aandeligt hus, et helligt præsteskab, til at bringe aadelige ofre, som ved Jesus Kristus ere behagelige for Gud;

6 thi det hedder i skriften: Se, jeg lægger en udvalgt, kostbar hjørnesten i Zion, og hvo som troer paa den, skal ingenlunde blive til skamme.

7 Dens høje værd er da for eder, som tro, men for de vantro er den, da den sten, bygmesterne vragede, blev en hovedhjørnesten, baade anstødssten og forargelsesklippe;

8 de støde an, som vantro mod Ordet, og dertil ere de bestemte.

9 I derimod er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, en hellig skare, et ejendoms folk, forat i skulle forkynde hans dyder, som kaldte eder fra mørke til sit vidunderlige lys,

10 i, som forhen ikke var et folk, men nu er Guds folk, som ikke havde fundet barmhjærtighed, men nu fandt barmhjærtighed.

4. De troendes omgjængelse blandt hedningerne, som undersaatter, tyende, ægtefolk

11 I elskelige, jeg formaner eder som fremmede og udlændinger, at i holder eder fra kjødelige lyster, som stride mod sjælen,

12 og bevare eders omgjængelse iblandt hedningerne god, forat de, naar de bagtale eder som misdædere, kan ved de gode gjerninger faa øjnene op og komme til at prise Gud paa besøgelsens dag. -

13 Værer derfor al menneskelig indstiftelse underdanig for Herrens skyld, det være en konge som øverste herre,

14 eller befalingsmænd, som udsendes ved ham til at tage hævn over misdædere, men til ros for dem, der gjør godt;

15 for paa den naade er det Guds villie, at i ved at gjøre godt skulle stoppe munden paa de daarlige menneskers vankundighed -

16 som frie, ikke som de, der bruge friheden som ondskabens dække, men som Guds tjenere.

17 Ærer alle, elsker broderskabet, frygter Gud, ærer kongen! -

18 Tjenere være i al frygt deres herrer underdanige, ikke alene de gode og billige, men ogsaa de vanskelige.

19 Thi det er naade, om nogen udstaaer gjenvordigheder, for Guds kundskabs skyld og lider med uret.

20 Thi hvad er det at nævne, om i, naar i forse eder og blive tugtede, bære det med taalmodighed? men naar i gjøre godt og da maa lide, og bære det med taalmodighed, det er naade hos Gud.

21 Thi dertil ere i og kaldte, fordi ogsaa Kristus led for os og efterlod eder et mønster, forat i skulle følge hans spor;

22 han, som ikke havde gjort synd, heller ikke var der fundet svig i hans mund;

23 som ikke skjældte igjen, da han blev skjældt, ikke truede, da han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdig,

24 som selv bar vore synder paa sit legeme paa træet, forat vi skulle afdø fra synderne og leve for retfærdigheden, han, ved hvis saar i ere lægte.

25 Thi i vare som vildfarende faar, men i ere nu omvendte til vore sjæles hyrde og tilsynsmand.