Bibelen

Det nye testamente

2. Peders første almindelige brev

Det 5te kapitel

7. Herrens liv gjentager sig i de helliges samfund

1 Præsterne hlandt eder formaner jeg, deres medpræst og vidne om Kristi lidelser, som og har del i den herlighed, som skal aabenbares;

2 Vogter den Guds hjord, som er eder betroet, og haver tilsyn med den, ikke af tvang, men frivillig, ikke for ussel fordels skyld, men med redebonhed;

3 ikke som myndige herrer hver imod sin lod, men som dem, der ere blevne mønstre for hjorden;

4 saa skulle i, naar overhyrden aabenbares, erholde ærens uvisnelige krands. -

5 Ligeledes være de yngre de ældre underdanige, og smykker eder med ydmygheden; thi Gud staaer hoffærdige imod, men giver ydmyge naade.

6 Ydmyger eder derfor under Guds vældige haand, forat han kan ophøje eder i sin tid;

7 kaster al eders bekymring paa ham, thi han har omsorg for eder.

8 Værer ædru, aarvaagne, eders modstander djævelen gaaer omkring, som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge;

9 staaer ham imod, faste i troen, da i vide, at eders broderskab i verden udstaaer de samme lidelser.

10 Men al naades Gud, som har kaldet eder til sin evige herlighed i Kristus Jesus efter korte lidelser, han selv berede, befæste, bestyrke, begrunde eder!

11 Ham være æren og magten i al evighed! Amen.

8. Brevets hensigt er at forvisse de troende om ægtheden af deres kristendom. Hilsener

12 Med den trofaste broder Silvanos - thi det holder jeg ham for, - har jeg i korthed skrevet eder til forat formane eder og bevidne, at dette er Guds sande naade, i hvilken i ere komne til at staa.

13 Den medudvalgte i Babylon og min søn Markos hilse eder.

14 Hilser hverandre med kjærligheds kys. Fred være med eder alle, som ere i Kristus Jesus! Amen.