Bibelen

Det nye testamente

3. Peders andet almindelige brev

Det 1ste kapitel

1. Hilsen

1 Simon Peder, Jesu Kristi tjener og apostel, til dem, som have erholdt en lige dyrebar tro med os i vor Guds og Frelsers Jesu Kristi retfærdighed,

2 naade og fred vorde eder mangfoldig i Guds og vor Herres Jesu Kristi erkjendelse!

2. Om troen, dens tilegnelse og frugt

3 Som i vide, at hans guddommelige magt har skjænket os alt, hvad der hører til liv og Gudsfrygt, formedelst erkjendelsen af ham, som kaldte os ved herlighed og kraft,

4 ved hvilke han har skjænket os de dyrebare og meget store forjættelser, forat i ved dem skulle blive delagtige i guddommelig natur, efterat i ere undkomne fra den fordærvelse, som er i verden i begjærlighed -

5 saa anvender i og al flid just derpaa, og holder tilrede: i eders tro kraften, i kraften sindighed,

6 i sindigheden afholdenheden, i afholdenheden taalmodigheden, i taalmodigheden Gudsfrygten,

7 i Gudsfrygten broderkjærligheden, i broderkjærligheden den almindelige kjærlighed;

8 thi naar disse findes og voxe hos eder, lade de eder ikke ledige eller ufrugtbare i forholdet til vor Herres Jesu Kristi erkjendelse;

9 thi den, hos hvem de ikke ere tilstede, han er blind af at stirre paa det nærmeste, idet han har glemt renselsen fra sine synder i fortiden.

10 Stræber derfor end mere, mine brødre, at faa eders kaldelse og udvælgelse stadfæstet, thi naar i gjør dette, skulle i undgaa ethvert anstød;

11 thi paa dette vilkaar vil indgangen i vor Herres Jesu Kristi evige rige i rigeligt maal holdes eder tilrede.

3. Om sikkerheden af Herrens tilkommelse

12 Derfor vil jeg ikke forsømme altid at paaminde eder om disse ting, endskjønt i ere vidende derom og fast grundede i sandheden, som er tilstede hos eder;

13 men jeg holder for tilbørligt, saalænge jeg er i denne hytte, at vække eder ved paamindelse,

14 da jeg veed, at aflæggelsen af min hytte er brad, som ogsaa vor Herre Jesus Kristus har givet mig tilkjende.

15 Men jeg skal ogsaa altid beflitte mig paa, at i ogsaa efter min bortgang maa have, hvad der kan bringe eder i erindring.

16 Det er nemlig ikke kløgtig udtænkte fabler, vi fulgte, naar vi forkyndte eder vor Herres Jesu Kristi magt og tilkommelse, men vi have selv været øjenvidner til hans storhed,

17 Han modtog nemlig fra Gud Fader ære og herlighed, da en saadan røst kom til ham fra den høje herlighed: Denne er min Søn, den elskede, i hvem jeg haver velbehag!

18 og denne røst har vi hørt komme fra himlen, da vi vare med ham paa det hellige bjerg;

19 og vi have saaledes det profetiske Ord mere stadfæstet, hvilket i gjøre vel i at holde eder til, som et lys, der skinner paa et skummelt sted, indtil det gryer ad dag og en morgenstjerne oprinder i eders hjærter;

20 da i fornemmelig lægge mærke dertil, at ingen skriftprofeti kan udlægges af sig selv;

21 thi efter menneskelig villie er aldrig nogen profeti fremkommen; men de hellige Guds mænd talede, drevne af den Helligaand.