Bibelen

Det nye testamente

3. Peders andet almindelige brev

Det 2det kapitel

4. Mod kjættere og falske lærere

1 Der var ogsaa falske profeter blandt folket, ligesom der og vil være falske lærere blandt eder, som ville indføre fordærvelige kjætterier og fornægte den Herre, som kjøbte dem, idet de føre en brad fordærvelse over sig selv;

2 og mange ville følge deres udsvævelser, og for deres skyld bliver sandhedens vej bespottet.

3 Beherskede af gjerrighed ville de ved snedige ord bruge eder til deres fordel; for dem hviler dommen, alt længe beredt, ikke, og deres fordærvelse slumrer ikke.

4 Sparede Gud nemlig ikke de engle, som syndede, men styrtede dem til afgrunden og overgav dem i mørkets lænker til at gjemmes til dom;

5 og sparede han ikke den gamle verden, men bevarede retfærdighedsprædikanten Noa selvottende, da han førte floden over en verden af ugudelige;

6 og lagde han Sodomas og Gomorras stæder i aske, og dømte dem til undergang, idet han fremstillede et forbillede for dem, som ville leve ugudelig;

7 men udfriede den retfærdige Lot, som plagedes af de ugudeliges omgjængelse i uterlighed, -

8 thi medens denne retfærdige boede blandt dem, pintes hans retfærdige sjæl dag for dag ved de onde gjerninger, han maatte se og høre, -

9 saa veed Herren at udfri de Gudsfrygtige af fristelser, men at gjemme de ugudelige til dommedag til at straffes;

10 mest dem, som følge kjødet i begjærlighed efter besmittende nydelse og foragte guddommelige magter; dumdristige, selvbehagelige, skjælve de ikke ved at bespotte guddommelige herligheder,

11 skjøndt englene, som ere større i kraft og magt, ikke afsige fordømmelsesdom over dem for Herren;

12 men disse, der, som ufornuftige, naturlige væsener, fødte til rov og ødelæggelse, bespotte, hvad de ikke kjende, skulle ødelægges i deres egen fordærvelse

13 og faa løn for uretfærdighed; de anse den daglige overdaadighed for nydelse; skam og skjændsel ere de, de svælge i deres bedragerier, naar de holde maaltid med eder;

14 deres øjne ere fulde af hor, de ere utrættelige i synd, de lokke ubefæstede sjæle, deres hjærte er indøvet i gjerrighed, de ere forbandelsens børn;

15 de har forladt ret vej og fare vild, de fulgte Bileam Bosors søns vej, han, som elskede uretfærdigheds løn,

16 men fik straf for sin overtrædelse; det umælende lastdyr talede med menneskelig røst og hindrede profetens daarlighed.

17 De ere vandløse kilder, skyer drevne af hvirvelvind; for dem, er mørkets mulm til evig tid;

18 thi idet de tale forfængelige, svulmende ord, lokke de, beherskede af kjødelige begjærligheder, dem ved udsvævelser, de just vare undflyede dem, som vandrer i vildfarelse,

19 idet de love dem frihed, skjøndt de selv er fordærvelsens trælle; thi af hvem nogen er overvunden, hans træl er han bleven.

20 Thi de, som i Herrens og Frelserens, Jesu Kristi, erkjendelse undflyede verdens besmittelse, for dem er, naar de igjen indvikles deri og overvindes, det sidste blevet værre end det første;

21 thi det havde været dem bedre, ikke at have kjendt retfærdighedens vej, end at de, da de kjendte den, vendte sig bort fra det dem overleverede hellige bud;

22 men det gik dem efter det sande ordsprog: hund vender sig til sit eget spy, og tvættet so til skiden søle.