Bibelen

Det nye testamente

4. Johannes første almindelige brev

Det 2det kapitel

1 Dette skriver jeg til eder, mine kjære børn, forat i ikke skulle synde; men hvis nogen synder, have vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige;

2 og han er selv en forsoning for vore synder, dog ikke alene for vore, men for hele verdens. -

3 Deraf vide vi, at vi kjende ham, naar vi holde hans bud;

4 den, som siger: Jeg kjender ham, og ikke holder hans bud, er en løgner, og sandheden er ikke i ham;

5 men den, som holder hans Ord, i ham er Guds kjærlighed i sandhed fuldkommet; deraf vide vi, at vi ere i ham.

6 Den, som siger, at han bliver i ham, maa og selv vandre saaledes, som han selv vandrede.

7 Brødre, jeg skriver eder ikke et nyt bud, men et gammelt bud, som i har haft fra begyndelsen. Dette gamle bud er Ordet, som i hørte fra begyndelsen.

8 Atter skriver jeg eder et nyt bud, hvilket er sandt i ham og i eder; fordi mørket svinder, og det sande lys allerede skjnner frem.

9 Den, som siger, at han er i lyset, og hader sin broder, er endnu i mørket.

10 Den, som elsker sin broder, bliver i lyset, og i ham er der ingen forargelse;

11 men den, som hader sin broder, er i mørket og vandrer i mørket, og han veed ikke, hvor han gaaer hen, fordi mørket har blindet hans øjne.

12 Jeg skriver til eder, børnlille, fordi synderne ere eder forladne for hans navns skyld.

13 Jeg skriver til eder, i fædre, fordi i har kjendt ham, som er fra begyndelsen. Jeg skriver til eder, i unge, fordi i har overvundet den onde; jeg skriver til eder, i børn, fordi i har kjendt Faderen.

14 Jeg skrev til eder, i unge, forrdi i ere stærke og Guds Ord bliver i eder, og i har overvundet den onde.

15 Elsker ikke verden ikke heller de ting, som ere i verden. Dersom nogen elsker verden, er Faderens kjærlighed ikke i ham;

16 thi alt det, som er i verden: kjødets lyst og øjnenes lyst og livets hoffærdighed, er ikke af Faderen, men af verden;

17 og verden forgaaer og den lyst; men den, som gjør Guds villie, bliver til evig tid.

18 Det er sidste tider, kjære børn, og som i have hørt, at antikristen kommer, saa ere og nu mange antikrister opstaaede, hvoraf vi vide, at det er sidste time.

19 De ere udgangne fra os, men vare ikke af os; thi havde de været af os, vare de vel blevne hos os; men forat det kunde blive klart, at de ere ikke alle af os.

20 I have salvelse af den Hellige og vide alt.

21 Jeg skrev ikke til eder, fordi i ikke vide sandheden, men fordi i vide den, og fordi ingen løgn er af sandheden.

22 Hvem er løgneren, om ikke den, som nægter, at Jesus er Kristus? Denne er antikristen, som nægter Faderen og Sønnen.

23 Hver, som nægter Sønnen, har heller ikke Faderen.

24 Hvad i altsaa have hørt fra begyndelsen, det bliver i eder! og naar det bliver i eder, som i har hørt fra begyndelsen, ville og i blive i Sønnen og i Faderen;

25 og denne er forjættelsen, han selv lovede os:: det evige liv.

26 Dette har jeg skrevet eder til om dem, som forføre eder.

27 Den salvelse, som i have modtaget af ham, bliver i eder, og i behøve ikke, at nogen skal lære eder; men ligesom denne salvelse lærer eder om alt og er sand og er ikke løgn, bliver da i ham, ligesom den lærte eder.

28 Og nu, børnlille, bliver i ham, forat vi kunne have frimodighed, naar han aabenbares, og ikke skulle blive beskjæmmede af ham ved hans tilkommelse.

3. Kristus er retfærdig, derfor maa de troende som Guds børn øve retfærdighed

29 Naar i vide, at han er retfærdig, maa i erkjende, at hver, som øver retfærdighed, er født af ham.