Bibelen

Det nye testamente

4. Johannes første almindelige brev

Det 3dje kapitel

1 Se, hvor stor en kjærlighed Faderen har viist os, at vi maa kaldes Guds børn. Derfor kjender verden os ikke, fordi den ikke kjender ham.

2 Kjære, nu ere vi Guds børn, og det er endnu ikke aabenbaret, hvad vi skulle vorde, men vi vide, at naar han aabenbares, skal vi være ham lige, for vi skal se ham, som han er;

3 og hver, som har dette haab til ham, renser sig selv, ligesom han er ren.

4 Enhver, som gjør synden, begaaer ogsaa lovbrud; synden er nemlig lovbrud;

5 og i vide, at han er aabenbaret, forat han skulde borttage vore synder; og der er ikke synd i ham.

6 Enhver, som bliver i ham, synder ikke; enhver, som synder, har ikke seet ham og ikke kjendt ham.

7 Børnlille, ingen forføre eder! hver, som øver retfærdigheden, er retfærdig, ligesom han er retfærdig.

8 Den, som øver synden, er af djævelen, fordi djævelen synder fra begyndelsen; dertil aabenbaredes Guds Søn, at han skulde afskaffe djævelens gjerninger.

9 Enhver, som er født af Gud, gjør ikke synd, fordi hans sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud.

10 Deraf bliver Guds børn og djævelens børn kjendelige.

4. Broderkjærlighed

Enhver, som ikke øver retfærdighed, den nemlig, som ikke elsker sin broder, er ikke af Gud;

11 thi det er budskabet, vi hørte fra begyndelsen, at vi skulle elske hverandre;

12 ikke som Kain var af den onde og myrdede sin broder; og af hvad grund myrdede han ham? fordi hans gjerninger vare onde, men hans broders retfærdige.

13 Undrer eder ikke, mine brødre, om verden hader eder.

14 Vi vide, at vi ere overgangne fra døden til livet, fordi vi elske brødrene; den, som ikke elsker broderen, bliver i døden.

15 Enhver, som hader sin broder er en menneskemorder, og i vide, at ingen menneskemorder har evigt liv blivende i sig.

16 Derpaa have vi erkjendt Guds kjærlighed, at han satte sit liv til for os; ogsaa vi bør sætte livet til for brødrene.

17 Men den, som maatte have denne verdens gods, og saae sin broder lide nød og lukkede sit hjærte for ham, hvorledes skulde kjærlighed til Gud blive i ham?

18 Mine kjære børn, elsker ikke med ord eller tunge, men med gjerning og sandhed;

19 derpaa kjende vi, at vi ere af sandheden, og kunne stille vore hjærter tilfreds for hans aasyn;

20 fordi, dersom vort hjærte fordømmer os, Gud er større end vort hjærte, og han kjender alt.

21 Kjære, naar vort hjærte ikke fordømmer os, have vi frimodighed til Gud;

22 og naar vi bede om noget, faa vi det af ham, fordi vi holde hans bud og gjøre, hvad der er behageligt for ham;

23 og det er hans bud, at vi skulde tro paa hans Søns Jesu Kristi navn, og elske hverandre, eftersom han bød os;

24 og den, som holder hans bud, bliver i ham, og han bliver selv i ham, og derpaa kjende vi, at han bliver i os, af den Aand, som han gav os.