Bibelen

Det nye testamente

7. Judas brev

Det 1ste kapitel

1 Judas, Jesu Kristi tjener, men Jakobs broder, til de kaldte, som ere helligede i Gud Fader og bevarede i Jesus Kristus!

2 Barmhjertighed og fred og kjærlighed vorde eder mangfoldig!

3 Da jeg, kjære, alvorlig satte mig for at skrive til eder om den fælles frelse, holdt jeg det for nødvendigt, at skrive eder formanende til, om at stride for den de hellige eengang overleverede tro;

4 thi der har indsneget sig nogle mennesker, som længe siden forud ere skrevne til denne fordømmelse, ugudelige, som misbruge vor Guds naade til udsvævelse og fornægte den ene Gud og vor Herre Jesus Kristus som Hersker.

5 Men jeg vil minde eder, som eengang vide dette, om, at, da Herren havde frelst folket fra egyptens land, ødelagde han sidenefter dem, som ikke troede;

6 og engle, som ikke bevarede deres første tilstand, men forlode deres egen bolig, dem holder han forvarede i evige lænker under mørke til den store dags dom;

7 ligesom Sodoma og Gomorra og stæderne om dem, der paa samme maade som de bedreve utugt og gik efter andet kjød, ligge for som et forbillede, idet de bære en evig ilds straf;

8 saaledes ere desuagtet ogsaa disse vel søvndrukne og besmitte kjød, men foragte guddommelig magt og spotte guddommelige herligheder,

9 Men da overengelen Mikael trættedes med djævelen og talede om Moses legeme, vovede han ikke at afsige en vanærende dom, men sagde: Herren straffe dig!

10 Men disse spotte, hvad de ikke kjende, men hvad de paa naturlig maade kjende som ufornuftige væsener, derved ødelægges de.

11 Ve, dem! thi de ere gangne Kains vej og har styrtet sig i Bileams vildfarelse for vindings skyld, og gaa til grunde i Koras modsigelse.

12 De ere en skam ved eders kjærlighedsmaaltider, da de uden sky smause hos eder og mæske sig selv; de ere vandløse skyer, som drives for vindene, visne træer, ufrugtbare, to gange døde, oprykkede med rod,

13 vilde havbølger, som udskumme deres egen skam; vilfarende stjerner, for hvem mørkets mulm er gjemt til evig tid.

14 Enok, den syvende fra Adam, har ogsaa spaaet om dem, da han sagde: se, Herren kommer med sine tusinder hellige

15 forat holde dom over alle og straffe de ugudelige blandt dem for alle deres ugudelige gjerninger, de ugudelige har bedrevet, og for alle de formastelige ord, ugudelige syndere have talet imod ham;

16 disse ere misfornøjede, klage over skjæbnen, vandre efter deres lyster, deres mund taler svulmende ord, de beundre personer for fordels skyld.

17 Men husker i, kjære, paa de Ord, som ere sagte fra førstningen af vor Herres Jesu Kristi apostle;

18 thi de sagde eder, at der i den sidste tid vilde være spottere, som vandre efter deres ugudelige lyster.

19 Disse ere de, som fraskille sig, ere sjælelige, aandsløse.

20 Men i, kjære, opbygger eder paa eders helligste tro, beder i den Helligaand,

21 bevarer eder selv i Guds kjærlighed, da i forvente vor Herres Jesu Kristi barmhjærtighed til evigt liv.

22 Forbarmer eder over nogle med skjønsomhed,

23 men frelser andre med frygt, idet i udrive dem af ilden, og afskyer endog den af kjødet smittede klædning. -

24 Men ham, som kan bevare dem uden fald og fremstille dem for sin Herlighed, lydeløse, i fryd,

25 den ene vise, vor frelser, være ære og herlighed, kraft og magt baade nu og til al evighed! Amen.