Bibelen

Det nye testamente

VIL. Johannes syner

Det 10de kapitel

18. Den stærke engel. De 7 tordener. Den lille bog, som Johannes faaer

1 Jeg saae en vældig engel stige ned fra himlen indhyllet i sky, regnbuen var paa hans hoved; hans ansigt var som solen og hans fødder som ildstøtter;

2 og han havde en lille aaben bog i sin haand; han satte sin højre fod paa havet, men den venstre paa jorden,

3 og raabte med høj røst, som løve brøler; og naar han raabte, udtalede de 7 tordener deres røster.

4 Da de 7 tordener havde talet, vilde jeg skrive; men jeg hørte en røst fra himlen, som sagde: Forsegl, hvad de 7 tordener talede; derefter skal du skrive.

5 Og engelen, som jeg saae staaende paa havet og paa jorden, opløftede sin højre haand til himlen,

6 og svor ved ham, som lever i al evighed, som skabte himlen og hvad der er i den, og jorden og hvad der er paa den, og havet og hvad der er i det, at der skal ikke længer gives tid;

7 men i de dage, den syvende engels røst lyder, naar han skal basune, da skal Guds skjulte raad fuldkommes, som han har forkyndt sine tjenere, profeterne.

8 Saa talede den røst, som jeg havde hørt fra himlen, atter med mig og sagde: Gaa, tag den lille bog i engelens haand, som staaer paa havet og paa jorden,

9 og jeg gik hen til engelen og sagde til ham: Giv mig den lille bog! og han sagde til mig: Tag og slug den! og den vil smerte i dit liv, men i din mund vil den være sød som honning.

10 Saa tog jeg den lille bog af engelens haand og slugte den, og i min mund var den sød som honning; men da jeg havde slugt den, smertede mit liv;

11 og han sagde til mig: Du skal atter spaa mod folk og mod hedninger og tungemaal og mange konger.