Bibelen

Det nye testamente

VIL. Johannes syner

Det 18de kapitel

31. Babylons fald forkyndes af en engel

1 Derefter saae jeg en anden engel, som havde stor magt, stige ned fra himlen, og jorden oplystes af hans glands;

2 og han raabte med vældig røst og sagde: falden, falden er den store Babylon! og den er bleven dæmners bo og alle urene aanders fængsel, og fængsel for alle urene og afskyelige fugle;

3 thi af hendes horeris vredes vin have alle folkeslag drukket, og jordens konger har bolet med hende, og jordens kræmmere ere blevne rige af hendes yppige magt.

32. En røst fra himlen om Babylons fald

4 Jeg hørte en anden røst fra himlen, som sagde: drage ud af hende, mit folk, at i ikke skulle blive delagtige i hendes synder, og at i ikke skulle rammes af hendes plager;

5 thi hendes synder naa til himlen, og Gud har kommet hendes uretfærdigheder ihu.

6 Betaler hende, som hun har betalt eder, og giver hende dobbelt efter hendes gjerninger, skjænker hende dobbelt i det bæger, hun har skjænket med.

7 Saameget hun har ophøjet sig selv og levet i yppighed, giver hende saa stor pine. Fordi hun siger i sit hjærte: Jeg sidder som dronning, og jeg er ikke enke, og sorg vil jeg slet ikke se,

8 derfor skulle hendes plager komme paa en dag: død og sorg og hunger; og hun skal opbrændes i ild, for vældig er Gud Herren, som dømmer hende;

9 og jordens konger skulle græde og sørge over hende, de, som have bolet og levet i vellyst med hende, naar de se røgen af hendes brand.

10 Langt borte staa de af frygt for hendes pine og sige: ve, ve! du store stad, Babylon, du stærke stad, at din dom kom i een time!

11 og jordens kræmmere skal græde og sørge over hende, fordi ingen længer kjøber deres ladning,

12 ladning af guld og sølv, ædelstene og perler, bomuld og purpur, silke og skarlagen og af al slags vellugtende træ, og al slags arbejde af filsben, og al slags arbejde af kostbart træ og af kobber, af jern og af marmor;

13 kanel og røgelse, salve og virak, vin og olie, flormel og hvede, kvæg og faar, heste og vogne og trælle, ja menneskesjæle;

14 og frugten, din sjæl lystedes ved, er vegen fra dig, alt det lækre og straalende er veget fra dig, du skal slet ikke finde det mere.

15 De, som handlede dermed og bleve rige ved hende, skulle staa langt borte af frygt for hendes pine, græde og sørge

16 og sige: ve, ve! den store stad, som var klædt i bomuld og purpur og skarlagen og udmajet med guld og ædelstene og perler, at saa stor rigdom gik til grunde i een time!

17 Og hver styrmand og hver skipper og sømand og saamange, som pløje havet, stode langt borte

18 og raabte, da de saae røgen af hendes brand, og sagde: hvem lignede den store stad?

19 og de kastede støv paa deres hoveder, og de raabte grædende og sørgende og sagde: ve, ve! den store stad, i hvem alle, som havde skibe paa søen, berigedes af hendes pragt; at hun gik til grunde i een time! -

20 Fryd dig over hende, o himmel, i hellige, baade apostle og profeter, at Gud har udført eders ret mod hende.

33. En engel betegner Babylons pindselige og fuldstændige undergang

21 Og en engel tog en svær sten, som en stor møllesten, kastede den i havet og sagde: saaledes skal den store stad Babylon nedkastes i hast, og den skal slet ikke findes mere;

22 og harpespilleres, sangers, fløjtespilleres og basunblæseres røst skal slet ikke mere høres i dig, og ingen kunstner i nogen kunst skal mere findes i dig, og møllens fryd skal slet ikke mere høres i dig;

23 og lampens lys skal slet ikke mere skinne i dig, brudgoms og bruds røst skal slet ikke mere høres i dig, fordi dine kræmmere vare fyrster paa jorden, og alle folkene vare bedaarde ved din trolddom;

24 og i hende er profeters og helliges blod fundet og alle deres, som ere myrdede paa jorden.

Johannes syner
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22