Bibelen

Det nye testamente

VIL. Johannes syner

Det 19de kapitel

34. Halleluja for Babylons fald, og fordi Gud har antaget riget og Lammets bryllup er kommet

1 Derefter hørte jeg som en høj røst af en stor skare i himlen, som sagde: Halleluja! Saliggørelse, magt og ære være vor Gud!

2 thi sande og retfærdige ere hans domme, thi han dømte den store skjøge, som fordærvede jorden med sit horeri, og han udkrævede sine tjeneres blod af hendes haand.

3 Og anden gang blev der sagt: Halleluja! og hendes røg stiger op i al evighed;

4 og de 24 præster og de 4 væsener faldt ned og tilbad Gud, som sad paa højsædet, og de sagde: Amen! Halleluja!

5 Og en røst gik ud fra højsædet, som sagde: Lover vor Gud, alle hans tjenere og I, som frygte ham, smaa og store!

6 og jeg hørte som en røst af en stor skare, og som en lyd af mange vande, og som stærke tordeners røst, der sagde: Halleluja! fordi Herren vor Gud, den Almægtigste, har antaget riget;

7 lader os glæde og fryde os og give ham æren, fordi Lammets bryllup er kommet, og hans brud har smykket sig;

8 og det blev givet hende at iføre sig skinnende og rent linned; thi linklædet er de helliges dyder.

9 Og han sagde til mig: skriv: Salig er de, som ere kaldte til Lammets nadver. Og han sagde til mig: disse ere de sande Guds Ord. -

10 Og jeg faldt ned for hans fødder forat tilbede ham; men han sagde til mig: Se til, at du ikke gjør det; jeg er din og dine brødres medtjener, som have Jesu vidnesbyrd. Tilbed Gud! - Vidnesbyrdet om Jesus er nemlig profetiens Aand.

35. Kristus drager ud med himlens hære

11 Jeg saae himlen aabnet, og se en hvid hest, og han, som sad paa den, hedder Trofast og Sanddru, og han dømmer og kjæmper med retfærdighed;

12 men hans øjne vare som ildslue, og paa sit hoved havde han mange smykker, og han havde navne skrevne, og navn skrevet, som ingen kjendte uden han selv;

13 han havde en kappe kastet om sig, dyppet i blod, og hans navn hedder "Guds Ord";

14 og hærene, som ere i himlen, fulgte ham paa hvide heste, iført hvidt rent linklæde.

15 Af hans mund udgik et hvast tveægget sværd, forat han med det skulde slaa hedningerne, og selv skal han vogte over dem med jernspir, og selv skal han træde Guds Almægtigstes fortørnelses vredes vins persekar;

16 og paa sin kappe og lænd har han et navn skrevet: "kongers konge, og Herrers Herre".

36. Dyret og den falske profet kastes i ildsøen

17 Saa saae jeg en engel staaende i solen, han raabte med høj røst og sagde til alle fugle, som flyve i mellemhimlen: kommer, flokkes til Guds det store maaltid

18 forat æde kongers kjød og krigshøvdingers kjød og heltes kjød og kjødet af heste og deres ryttere, og kjødet af alle, fribaarne og trælle, smaa og store.

19 Og jeg saae dyret og jordens konger og deres hære samlede forat kjæmpe mod ham, som sad paa hesten og mod hans hær.

20 Og dyret blev fanget og tilligemed ham løgnprofeten, som havde gjort tegnene for hans aasyn, hvormed han havde forført dem, som tog dyrets mærke, og dem, som tilbad dets billede. Disse to bleve levende kastede i ildsøen, som brænder i svovl.

21 Men de øvrige bleve ihjelslagne med hans sværd, som sad paa hesten, hvilket gik ud af hans mund; og alle fuglene bleve mættede af deres kjød.