Bibelen
Det nye testamente
VIL. Johannes syner
Det 6te kapitel
12. De sex segl aabnes
1 Jeg saae, at Lammet aabnede et af de 7 segl, og jeg hørte et af de 4 væsener sige som en tordenrøst: kom!
2 og jeg saae, og se en hvid hest, og han, som sad paa den, havde en bue, og der blev givet ham en krone, og han drog sejrende ud og til sejr. -
3 Og da det aabnede det andet segl, hørte jeg det andet væsen sige: kom!
4 og der gik en anden hest ud, og den var rød, og ham, som sad paa den, blev det givet at tage freden fra jorden, forat de skulde slagte hverandre, og et stort sværd blev givet ham.
5 Da det oplod det tredje segl, hørte jeg det tredje væsen sige: kom! og jeg saae, og se en sort hest, og den, som sad paa den, havde en vægt i sin haand;
6 og jeg hørte en røst midt imellem de 4 væsener, som sagde: Et maal hvede en mark og 3 maal byg en mark! men olien og vinen maa du ikke skade! -
7 Da det aabnede det fjerde segl, hørte jeg en røst fra det fjerde væsen, som sagde: kom!
8 og jeg saae, og se en bleggul hest, og han, som sad paa den, hedder død, og hel fulgte med ham. Der blev givet ham magt over den fjerde del af jorden til at slaa ihjel med sværd og hunger og braddød og ved jordens vilde dyr. -
9 Da det oplod det femte segl, saae jeg under alteret deres sjæle, som vare myrdede for Guds Ords skyld og for vidnesbyrdet, som de bare om Lammet;
10 og de raabte med høj røst og sagde: hvorlænge, o Herre, du hellige og sanddru, dømmer du ikke og havner vort blod paa dem, som bo paa jorden?
11 og det blev givet dem at hvile sig endnu en stund, indtil baade deres medtjenere og deres brødre, som skulde blive ihjelslaaede, ligesom de, bleve fuldtallige. -
12 Jeg saae, at det aabnede det sjette segl, og der blev et stort jordskjælv, solen blev sort som en haarsæk, og maanen blev som blod;
13 og himlens stjerner faldt til jorden, som naar figentræet, rystet af en stærk vind, nedkaster sine umodne bær;
14 og himlen veg tilbage, som en bog der rulles sammen, og hvert bjerg og hver ø blev bevæget fra deres sted;
15 og kongerne og fyrsterne og øversterne og de rige og stærke, og hver træl og hver fri skjulte sig i hulerne og bjergkløfterne,
16 og de sige til bjergene og klipperne: Falder over os, skjuler os for hans ansigt, som sidder paa højsædet, og for Lammet vrede!
17 thi hans vredes den store dag er kommen, og hvem kan bestaa?
|