Fra Guldgruben
En bibelforklaring af C. Asschenfeldt-HansenFørste bind: Første Mosebog Kapitel 9 Læs: Kapitel 9.1-17.
23. Velsignelsen fornyes. Øvrighedens sværd. Regnbuen. Menneskeslægten begyndte nu paany sin løbebane, og Gud fornyer derfor den oprindelige velsignelse. Den første del om at vorde frugtbare og mangfoldige og opfylde jorden lyder paa samme maade som i paradis; men den anden del, om at gøre sig naturen underdanig, er undergaaet en forandring. Forholdet mellem mennesket som skabningens herre og den ham undergivne skabning var ej mere som den gang. Idet mennesket var blevet syndigt, var det ogsaa ofte blevet en ondog grusom herre over dyret, som der staar i Ordet: "Den retfærdige har omsorg for sit kvægs liv; men de ugudeliges barmhjertighed er grusomhed" (Sal Ordsp 12.10). Den villige lydighed var forsvunden, regimentet kunde ikke holdes oppe uden gennem kamp. Derfor er der naade i det, naar Guds Ord her siger, at der skulde være frygt og rædsel for mennesket over alle vilde dyr. De vilde dyr har indstinktmæssigt en frygt for mennesket, selv om de er ganske overlegent i ydre styrke; derved har Gud lettet mennesket kampen med dem. Ogsaa den tredje del af den oprindelige velsignelse er undergaaet en forandring, idet mennesket her faar tilladelse til at bruge ogsaa dyrenes kød til næring, hvad der ikke var tilladt før. Dels var menneskelegemet ved synden blevet svækket, saa at det trængte til kraftigere næring, dels var jordens klima efter syndfloden betydeligt koldere og barskere end før, hvad ogsaa videnskaben er kommen til erkendelse af ved sine forskninger. - dog udstedte Gud forbud mod nydelsen af blodet: "Kød med sjælen, med blodet i, maa i ikke æde." Den dybe grund dertil er givet nøjere i 3 Moseb 17.11, hvor det hedder: "Kødets sjæl er i blodet, og jeg har givet eder det paa alteret til at gøre forligelse for eders sjæle; thi blodet er det, som skal gøre forligelse ved sjælen." Dyrets sjæl det vil sige dets liv, er her angivet at være knyttet til blodet. Blodets udgydelse betegnede livshengivelsen. Derfor skulde blodet holdes helligt, fordi det skulde indtage den forbilledelige plads i hele den offertjeneste, Gud siden vilde anordne, fordi det skulde være forbilledet paa det dyre liv, der hen- |
1 Mosebog |